Hvordan kan skønhedsmærker reducere emballagespild? 10 praktiske strategier

Skønhedsmærker er under stigende pres for at reducere emballagespild.

Forbrugerne ønsker mere bæredygtige produkter. Detailhandlere beder leverandører om bedre miljøpræstation. Reglerne bliver strengere. Samtidig har brands stadig brug for emballage, der beskytter formler, overlever logistik, ser førsteklasses ud og understøtter en stærk forbrugeroplevelse.

Udfordringen er ikke blot at erstatte plastik med et andet materiale.

En mere effektiv tilgang er at spørge:

Hvordan kan vi forhindre, at der i første omgang skabes unødvendig emballage?

Spørg derefter:

Hvordan kan vi genbruge, reducere, genbruge eller fremstille den resterende emballage med genbrugsindhold?

Ellen MacArthur Foundation beskriver affaldsforebyggelse som en designudfordring: Produkter og emballage skal designes med deres næste anvendelsesfase og levetidsafslutning i tankerne.

For skønhedsmærker betyder det, at bæredygtig emballage bør begynde under produktudviklingen – ikke efter emballagen allerede er færdigudviklet.

Hvad er emballageaffald i skønhedsbranchen?

Kosmetikemballageaffald er ikke begrænset til den beholder, som forbrugerne ser.

Et skønhedsprodukt kan omfatte:

  • primæremballage;
  • hætter og lukninger;
  • pumper;
  • indre beholdere;
  • etiketter;
  • dekoration;
  • kartoner;
  • indsatser;
  • beskyttende film;
  • forsendelsesemballage.

Emballageaffald kan derfor reduceres på flere niveauer.

For eksempel:

Niveau 1 — Eliminer:Fjern emballage, der ikke opfylder den nødvendige funktion.

Niveau 2 — Reducer:Brug mindre materiale til samme funktion.

Niveau 3 — Genbrug:Design emballage eller komponenter til gentagen brug.

Niveau 4 — Genbrug:Design emballagen til en passende genbrugsvej.

Niveau 5 — Genbrugsmateriale:Erstat en del af det nye råmateriale med verificeret genbrugsmateriale, hvor det er teknisk og juridisk hensigtsmæssigt.

Dette hierarki er vigtigt, fordi øget genanvendelighed ikke nødvendigvis reducerer mængden af ​​anvendt materiale.

En lettere emballage skaber mindre materialespild fra starten.

Et genopfyldningssystem kan potentielt undgå at producere en komplet ydre emballage igen.

En genanvendelig emballage skaber en vej til materialegenvinding efter brug.

Hver strategi adresserer et forskelligt problem.

1. Reducer emballagens vægt før du skifter materialer

En af de mest direkte måder at reducere emballageaffald på erletvægtsvækst.

Hvis en flaske, et rør eller en krukke kan udføre sin nødvendige funktion med mindre materiale, kræves der færre ressourcer til at fremstille og transportere hver enhed.

For eksempel kan mærker evaluere:

  • tyndere vægge;
  • optimerede lukninger;
  • mindre komponenter;
  • reduceret sekundær emballage;
  • mindre etiketter;
  • forenklede interne strukturer;
  • mere effektive pakkeformer.

Dette princip afspejles også i EU's PPWR. Artikel 10 kræver, at emballage, der bringes i omsætning på EU-markedet, fra 1. januar 2030 skal være designet således, at dens vægt og volumen reduceres til det minimum, der er nødvendigt for at sikre funktionalitet. Forordningen omhandler også emballagefunktioner, der primært har til formål at få produktet til at se større ud, herunder visse unødvendige lag og strukturer.

For skønhedsmærker skaber dette et nyttigt udviklingsprincip:

Tilføj ikke materiale, medmindre det har en meningsfuld funktion.

2. Fjern unødvendig sekundær emballage

Sekundær emballage er et af de nemmeste områder at gennemgå.

Spørg om hvert element opfylder et reelt formål.

Eksempler inkluderer:

  • ydre kartoner;
  • plastikvinduer;
  • dekorative indsatser;
  • flerlags ærmer;
  • indvendige bakker;
  • unødvendige film;
  • overdimensionerede kasser.

Luksuriøse skønhedsprodukter bruger ofte flere emballagelag for at skabe en førsteklasses unboxing-oplevelse.

Den oplevelse kan redesignes uden automatisk at øge materialeforbruget.

For eksempel kan en førsteklasses overfladebehandling direkte på en kosmetikflaske fjerne et separat dekorativt lag.

En strukturel omstrukturering kan muliggøre en mindre karton, samtidig med at hyldepræsensen bevares.

Det rigtige spørgsmål er ikke:

"Kan vi fjerne denne emballage?"

Det er:

"Hvilken funktion har denne emballage, og er der en måde at opnå denne funktion på med mindre materiale?"

3. Vælg den rigtige emballagestørrelse

Overdimensioneret emballage skaber affald, før forbrugeren overhovedet åbner produktet.

En unødvendig stor beholder kan øge:

  • materialeforbrug;
  • lagervolumen;
  • transportvolumen;
  • emissioner fra skibsfart;
  • krav til sekundær emballage.

Skønhedsmærker bør derfor matche emballagens dimensioner med:

Formelvolumen + dispenseringskrav + beskyttelseskrav + logistik.

Et produkt på 50 ml behøver ikke automatisk en emballage, der visuelt ser ud til at indeholde 100 ml.

Dette er ikke kun en bæredygtighedshensyn. Bedre emballageeffektivitet kan også forbedre logistik og lagerudnyttelse.

4. Overvej genopfyldelig emballage, når forretningsmodellen understøtter det

Genopfyldelig emballage kan ændre den grundlæggende forbrugsmodel.

I stedet for:

Køb produkt → bortskaf hele emballagen → køb en anden komplet emballage

systemet bliver:

Køb holdbar ydre emballage → køb refill → genbrug ydre emballage

Den største fordel er, at den holdbare komponent kan forblive i omløb længere.

L'Oréalbeskriver genopfyldelig emballage som et vigtigt element i sin bæredygtighedsstrategi og identificerer genbrug, letvægtsfremstilling og størrelsesændring som en del af sin "3R'er"-tilgang til at reducere emballageintensiteten.

Genopfyldelig emballage bør dog ikke behandles som en automatisk bæredygtighedsløsning.

Et genopfyldningssystem fungerer bedst, når:

  • den ydre emballage er tilstrækkelig holdbar;
  • genopfyldningen er væsentligt mindre materialekrævende;
  • genopfyldninger er let tilgængelige;
  • forbrugerne forstår systemet;
  • genopfyldningsprocessen er hygiejnisk;
  • Forretningsmodellen opfordrer til gentagen brug.

Topfeelpack udvikler genopfyldelig emballage til hudplejeapplikationer, herunder genopfyldelige airless pumpeflasker.

For eksempel, denPA97 PCR genopfyldelig luftfri pumpeflaskeer et genopfyldeligt, luftløst emballageformat, der fås i størrelserne 30 ml, 50 ml og 100 ml og understøtter PCR-materialemuligheder.

5. Brug monomaterialeemballage, hvor det giver teknisk mening

En anden vej er at forenkle emballagestrukturen.

Emballage af enkeltmaterialer kan reducere materialekompleksiteten og kan gøre genbrug lettere, når den relevante genbrugsinfrastruktur findes.

For eksempel tilbyder Topfeelpack mono-PP-emballageformater designet omkring PP-komponenter.

DePA186 Mono-PP luftfri emballageer et eksempel på hudplejeapplikationer.

Mærker bør dog undgå antagelsen:

Monomateriale = automatisk genanvendeligt overalt.

Den komplette færdige pakke skal stadig evalueres.

Dette er især vigtigt, når brands tilføjer:

  • metalliske overflader;
  • etiketter;
  • klæbemidler;
  • ikke-kompatible pumper;
  • dekorative lag;
  • silikonekomponenter;
  • metaldele.

Monomaterialedesign er endesignstrategi, ikke en universel genbrugsgaranti.

6. Øg brugen af ​​genbrugsmateriale på en ansvarlig måde

PCR, eller genbrugsmateriale efter forbrug, kan hjælpe med at reducere afhængigheden af ​​jomfruelige materialer ved at inkorporere materiale, der allerede er blevet brugt og genvundet.

Dette skaber et andet vigtigt bæredygtighedsspørgsmål:

Kan emballagen ikke blot genanvendes, men også blive en del af et kredsløb af genbrugsmaterialer?

Store skønheds- og forbrugsvarevirksomheder sætter allerede mål for genbrugsindhold.

For eksempel,Unileverrapporterede, at deres emballage indeholdt 21 % genbrugsplast i 2024 sammenlignet med målet på 25 %, mens deres fodaftryk af jomfruelig plastemballage var blevet reduceret med 23 % i forhold til basislinjen i 2019.

Disse er virksomhedsspecifikke resultater og bør ikke fortolkes som et branchegennemsnit.

Lærdommen for mindre skønhedsmærker er, at PCR bør behandles som et konstrueret emballageinput snarere end blot en marketingetiket.

Mærker skal evaluere:

  • PCR-kilde;
  • konsistens;
  • farve;
  • lugt;
  • mekanisk ydeevne;
  • regulatorisk egnethed;
  • formelkompatibilitet;
  • dekoration;
  • tilgængelig forsyning;
  • mål for procentdel af genbrugsmateriale.

7. Glem ikke pumpen

En af de største udfordringer inden for kosmetikemballage er, at beholderens krop kan genbruges, mens dispenseringssystemet er langt mere komplekst.

En typisk kosmetisk pumpe kan bestå af flere forskellige materialer.

Det betyder, at mærker bør gennemgåpumpearkitekturi stedet for kun at evaluere den synlige flaske.

Dette er især vigtigt for:

  • luftløse flasker;
  • lotionpumper;
  • serumpumper;
  • behandlingspumper;
  • spraydispensere.

Topfeelpacks produktsortiment omfatter både konventionelle og forenklede pumpestrukturer.

For brands, der udforsker bæredygtighedsdrevet emballageudvikling, er det centrale spørgsmål:

Kan den dispenseringsydelse, som formlen kræver, opnås med færre eller flere kompatible materialer?

Det er et spørgsmål om emballageteknik, ikke blot et spørgsmål om markedsføring.

8. Design emballage, der hjælper forbrugerne med at tømme produktet

Emballageaffald er ikke kun emballagemateriale.

Det kan også omfatteprodukt efterladt i pakken.

Dette er især vigtigt for formler med høj værdi, såsom:

  • sera;
  • cremer;
  • øjenbehandlinger;
  • masker;
  • solcremer;
  • emulsioner.

Hvis emballagen gør det vanskeligt for forbrugerne at få adgang til den sidste del af formlen, kan produktspildet stige, selv når selve emballagen teknisk set er genanvendelig.

Airless-systemer, kontrolleret dosering og passende intern geometri kan derfor hjælpe brands med at tænke ud over den fysiske emballage.

Målet bør være:

Brug mere af formlen + brug mindre unødvendig emballage.

9. Arbejd med emballageleverandører tidligere

En af de almindelige fejl er først at involvere emballageleverandøren, når formel- og brandingbeslutningerne allerede er truffet.

På det tidspunkt kan det være dyrt at skifte pakke.

En mere effektiv udviklingsproces er:

Fase 1 — Definer bæredygtighedsmålet

For eksempel:

  • reducere plastik;
  • introducer PCR;
  • udvikle et genopfyldningssystem;
  • forenkle materialestrukturen;
  • reducere emballagens vægt;
  • forberede sig på EU's markedskrav.

Fase 2 — Definer tekniske begrænsninger

Overvej:

  • formelkompatibilitet;
  • barrierekrav;
  • holdbarhed;
  • påfyldningsproces;
  • dosering;
  • transportere;
  • målmarkeder.

Trin 3 — Sammenlign pakkestrukturer

Sammenligne:

Jomfruplast vs. PCR
Multimateriale vs. monomateriale
Engangsbrug vs. genopfyldelig
Tungvæg vs. letvægts

Fase 4 — Prototype og test

Check:

  • lækage;
  • kompatibilitet;
  • dispensering;
  • faldmodstand;
  • kompression;
  • transport;
  • holdbarhed.

Fase 5 — Gennemgå den færdige pakke

Bedøm ikke kun det teoretiske materiale.

Gennemgå alle de vigtigste komponenter.

10. Opbyg KPI'er for emballageaffald

"Gør emballage mere bæredygtig" er for vagt til at håndtere.

Skønhedsmærker bør etablere målbare KPI'er for emballage.

Nyttige indikatorer inkluderer:

Emballagevægt pr. færdigt produkt

Hvor mange gram emballage bruges der til én detailhandelsenhed?

Jomfruplast pr. enhed

Hvor meget ny plastik bruges?

Procentdel af genbrugsindhold

Hvor meget verificeret genbrugsmateriale er inkorporeret?

Genopfyldelig emballage Del

Hvor stor en procentdel af porteføljen understøtter et praktisk genopfyldningssystem?

Emballagereduktion

Hvor mange kilogram emballage er blevet elimineret i forhold til det tidligere design?

Vurdering af genanvendelighed

Hvilken genbrugsvej er blevet identificeret for den færdige emballage på hvert målmarked?

Dette forvandler bæredygtighed fra et slogan til en målbar produktudviklingsproces.

Hvad skønhedsindustriens data fortæller os

Data på sektorniveau viser, at der stadig er betydeligt plads til forbedring.

Ellen MacArthur Foundations kosmetikrapport fra 2022, baseret på rapporter fra 2021 fra kosmetikaftalens underskrivere, viste, at62% af deres plastemballage forblev ikke-genanvendeligpå det tidspunkt.

Den samme rapport fremhævede det fortsatte arbejde med flerlagsmaterialer, PETG, carbon black, pumper og andre emballageelementer, der kan påvirke genanvendeligheden.

Dataene er ikke en aktuel global genbrugsrate for skønhedsindustrien. Det er et øjebliksbillede af virksomheder, der deltager i Global Commitment-initiativet.

Dens værdi ligger i, at den viser, hvorfor det ikke er nok blot at skifte den primære harpiks.

Emballagesystemer skal redesignes mere omfattende.

Casestudie: Hvordan emballagedesign kan reducere spild

Colgate-Palmolives genanvendelige tandpastatube er et nyttigt eksempel fra den bredere sektor for personlig pleje.

Traditionelle tandpastatuber anvendte almindeligvis laminatstrukturer af blandede materialer, der var vanskelige at bearbejde gennem konventionelle genbrugssystemer.

Colgate udviklede et HDPE-baseret rør og samarbejdede med Association of Plastic Recyclers for at etablere genanvendelighedsanerkendelse. Virksomheden oplyste, at udviklingsprocessen tog mere end fem år og omfattede test af materialestrukturer og sorteringsadfærd.

Den vigtige lektie er ikke blot brugen af ​​HDPE.

Lektionen er:

Succesfuld bæredygtighed inden for emballage kræver ofte, at hele emballagen redesignes omkring kravene i genbrugssystemet.

En praktisk ramme for reduktion af emballageaffald for skønhedsmærker

For en ny kosmetisk SKU kan mærker bruge følgende ramme:

Trin 1: Eliminer

Fjern emballage, der ikke opfylder den nødvendige funktion.

Trin 2: Reducer

Laver den primære og sekundære emballage let.

Trin 3: Forenkling

Reducer unødvendige materialekombinationer.

Trin 4: Genbrug

Overvej genopfyldelige formater, hvor forretningsmodellen understøtter gentagen brug.

Trin 5: Genbrug

Design den færdige emballage til en troværdig genbrugsvej.

Trin 6: Genbrugsindhold

Introducer PCR eller andre genbrugsråmaterialer, hvor det er teknisk og kommercielt hensigtsmæssigt.

Trin 7: Måling

Spor emballagevægt, jomfrueligt materiale, genbrugsindhold og emballagereduktion.

Denne tilgang er mere robust end blot at erstatte ét "traditionelt" materiale med et andet materiale, der markedsføres som "miljøvenligt".

Hvordan Topfeelpack kan støtte reduktion af emballageaffald

Topfeelpack tilbyder OEM/ODM kosmetikemballageløsninger, der dækker flasker, airless emballage, tuber, krukker, stickemballage og andre formater til skønhedsemballage.

For brands, der arbejder med emballagereduktion, kan relevante tilgange omfatte:

Monomaterialeemballage
Forenkl materialestrukturen, hvor det er teknisk muligt.

PCR-emballage
Introducer genbrugsmaterialer fra forbrugsvarer i henhold til projektets krav.

Genopfyldelig emballage
Udvikl emballagearkitekturer, der gør det muligt for den ydre komponent at forblive i brug længere.

Letvægtsemballage
Optimer struktur og materialeudnyttelse, samtidig med at den nødvendige ydeevne opretholdes.

Luftfri emballage
Støtter formelbeskyttelse og kontrolleret dosering til sensitive hudplejeformler.

Relevante Topfeelpack-løsninger omfatter genopfyldelig PCR airless-emballage og mono-PP airless-emballage.

Interne links:

Fremtiden for bæredygtig skønhedsemballage er ikke ét materiale

Der er en almindelig fejl i diskussioner om bæredygtig emballage:

forsøger at finde ét materiale, der løser alle problemer.

Skønhedsindustrien er for mangfoldig til det.

Et ansigtsserum kan kræve et luftløst system.

Et shampooprodukt kan kræve en anden doseringsstruktur.

En deodorant kan have gavn af en PP-stift af et enkelt materiale.

En premiumcreme kan muligvis fungere med en genopfyldelig ydre emballage.

En formel med høj barriere kan kræve en mere kompleks materialestruktur.

Den rigtige løsning afhænger derfor af:

Formel + Funktion + Marked + Forbrugerbrug + Produktion + Udtjent levetid

Derfor bør bæredygtig emballage behandles som en design- og ingeniørproces.

Sidste konklusion

Skønhedsmærker kan reducere emballagespild ved at gå ud over spørgsmålet:

"Hvilket materiale skal vi bruge?"

En bedre ramme er:

Hvor lidt emballage behøver vi, hvor længe kan vi bruge den, og hvad kan der ske med den efter brug?

Den mest praktiske strategi kombinerer:

Eliminering + Letvægtsnedbringelse + Genbrug + Genopfyldning + Monomaterialedesign + Genbrugsindhold + Genanvendelighed

Ikke alle strategier er egnede til alle produkter.

Målet er at vælge den kombination, der reducerer materialeforbruget og samtidig opretholderproduktbeskyttelse, forbrugeroplevelse, produktionseffektivitet og regulatorisk parathed.

For mærker, der udvikler deres næste kosmetikemballageprojekt, er der flere muligheder for at reducere spild uden at skulle redesigne hele produktet i den sidste fase, jo tidligere bæredygtighedskravene defineres.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan kan et skønhedsmærke hurtigt reducere emballagespild?

Start med en revision af alle emballagekomponenter. Identificer unødvendig sekundær emballage, overdimensionerede komponenter, for stor materialetykkelse og dekorative elementer, der ikke giver en funktionel fordel.

Er genfyldelig emballage altid bedre end genanvendelig emballage?

Ikke automatisk. Genopfyldelig emballage kan reducere behovet for at producere en ny ydre emballage, når systemet rent faktisk genbruges flere gange. Dens effektivitet afhænger af tilgængeligheden af ​​genopfyldninger, forbrugeradfærd, logistik og det materiale, der anvendes til hver genopfyldning.

Gør brugen af ​​PCR automatisk emballage bæredygtig?

Nej. PCR kan reducere afhængigheden af ​​jomfrueligt materiale, men mærker skal stadig overveje emballagens vægt, genanvendelighed, formelkompatibilitet, levering, kvalitet og det samlede systems miljømæssige ydeevne.

Hvad er den mest effektive måde at reducere emballageaffald fra kosmetik?

Der findes ikke én løsning til alle SKU'er. Et godt udgangspunkt er at eliminere unødvendige komponenter, reducere emballagens vægt, forenkle materialestrukturer og evaluere genopfyldelige eller genanvendelige formater, hvor det er praktisk muligt.

Bør mærker redesigne emballage på grund af PPWR?

Mærker, der sælger i EU, bør gennemgå emballageudviklingsplaner i forhold til de gældende krav og tidsplan for PPWR. Forordningen omfatter minimering af emballage og gradvist strengere krav til genanvendelighed.


Reguleringsbemærkning:Denne artikel er til emballageudvikling og markedsføringsoplysning og er ikke juridisk rådgivning. Specifikke PPWR-forpligtelser bør vurderes i henhold til den relevante emballagetype, marked, virksomhedens rolle og gældende lovgivningsmæssig vejledning.

 


Opslagstidspunkt: 18. september 2026